Grænselandet
mellem design og skulptur, her krukkeformen med en fortælling
Emne:
historier/eventyr/mytologi. Tema: Louis Jensens firkantede historier.
Der er flere
veje der kan føre til skulpturering:
Brug
kroppen!
Lav skulpturer med kroppene, gendan f.eks en skulptur, eller skab en ny.
Lav skitse- og
blindtegninger fra
forskellige vinkler.
Brug f.eks "fantasimaskinen"
som inspiration til skulptur, mix af menneske/dyr, fabeldyr, plante, osv.
Pølseteknik
Kendskab
til teknikker i arbejdet med ler.
Gipsplade med avispapir på en
cavalet.(drejeskive).
Start med en plan flade,
bunden.
Bind omhyggeligt pølserne
sammen, undgå at bruge vand.
Bund og side ca. 1cm, så der kan
skæres og formes til med hjælp
af bl.a.slynge.
Udseendet:
Hvilke signaler skal krukken sende?
Skal den være "åben" eller "lukket"?
Læg mærke til hvordan hver pølse er "æltet" på plads >
Modeleringsmetode:
Tag udgangspunkt i en klump ler som skæres med skæretråd (start med rødler til
øvelser)
Sæt det
på en gipsplade med avispapir på en
cavalet(drejeskive). Træk ud og skub tilbage, føj til og fra, så
grundformen kommer på plads. Træk arme og ben m.m. ud af klumpen, undgå at klistre på, det brækker for nemt af. Brug slikker om nødvendigt, til påklistring. Mindre børn arbejder analytisk og vil have tendens til at lave én kropsdel ad gangen, så for dem vil modellering være en stor udfordring.
Form
skulpturen i grove træk, skær lidt af, lad det blive læderhårdt (Under plastik
til næste gang), så er
det nemt at udhule.
Der skal ca. være 1 cm tykkelse på leret.
Læderhårdt
ler kan skrælles for overskydende ler vha slynge, teksturen (overfladen)
bestemmes.
Hvis der skal tilføjes noget ler, bruges slikker som "lim".
Slikker er en blanding af små stykker ler og en smule vand.
 |
| Lad skulpturen tørre langsomt under luftigt plastik |
Her er det første forsøg, ud fra Louis Jensens tekst citeret øverst. |
 |
| Modellering og pølseteknik |
Samtale om skulpturer
Hvad kan du se?
aa) Figur (hvis det er en figurativ skulptur): Krop, hoved, ben, fødder, arme, hænder, hår, muskler, tøj.
bb) Størrelse: Stor, lille, midt imellem.
c) Form: Rund, firkantet, trekantet, tyk/tynd, hul/massiv – evt. kombination af former. Evt. bløde former, organiske former, geometriske former. Er der huller i skulpturen, eller er den ’ud i et’?
Er den åben eller lukket?
d) Materiale: Jern, sten, kobber, bronze, træ, gips.ler.
e) Overflade: Glat, ru, hård, blød, kold, varm, blank,
mat.
f) Farve: Ingen farver, mange farver. Hvilke? (Efter bemalingen)
g) Balance: er der balance i skulpturen? den rolig eller urolig, tung eller let.
h) Detaljer: Er der nogen specielle detaljer? Eks. Store
øjne, lille hoved, tyk mave, fingre, er armene korte, lange.
i) Sammenligning: med
virkeligheden, med andre skulpturer, er der nogen I kender som minder om, noget der ligner?
 |
| GLASUR |
1-3 kl:
Efter
tørring og brænding: bemale med acrylmaling
Ældre
elever kan lave flere oplæg i rødler,
hvorefter det endelige produkt skabes i
stentøjsler,
1154. Som kan glaseres:
Keramik og glasur
Glasur - lægges udenom på skulpturen,
- må ikke males på, skal lægges på, tykt lag
· Stentøjsglasur - omkring 1260
grader
- - udligner i kortere tid.
· Lertøjsglasur - omkring 1020
grader - udligner 19-20 min.
· Raku - omkring 800 grader.
Lertøjs- og rakuglasur sidder ligesom
uden om formen.
Stentøjsglasur "integrerer" sig i formen, og skaber en samhørighed og et andet udtryk end de andre glasurer.
Det glasurdannende element:
Brændetemperaturen har betydning for
mineralelementerne inde i glasuren.
Visuel kommunikation:
Rundkredssamtale om skulpturer og udstiliing med fernisering.
Fra 3D til 2D:
Iagtagelsestegning af egen skulptur kan være en stor tilfredsstillelse: Nyde sit eget værk, og fæste det i øjet, hånden , leret og på papiret.
